Forestillingen om psykoterapi

PSYKONPsykoterapi

Flere og flere søger professionel hjælp hos en psykolog til at overkomme personlige kriser.Men for andre er psykologhjælp fortsat forbundet med mystik og fasttømrede fordomme.

 Vi kender det alle sammen. Forestillingerne om et spartansk indrettet lokale med en sort læderbriks og et afmålt lysindfald fra de støvede persienner, der røber hver en støvpartikel i luften. Bag briksen sidder psykologen med rudetykke briller og sin notesblok… og insisterer på at grave i barndommens svigt, mens klienten ligger og vrider sig af ubehag.

Gamle klicheer hænger ved

Det er billeder – eller rettere klicheforestillinger forankret i psykoanalysen – som vi især har hentet fra film og bøger. For mange er det imidlertid den eneste reference til, hvad det vil sige at opsøge en psykolog. Men fakta er, at disse mennesker vil få et mindre chok, hvis de overværede, hvor uhøjtidelig en samtale hos en psykolog rent faktisk forgår. “I virkeligheden er psykoterapi ganske uformelt. To mennesker sidder i hver deres lænestol og har en oprigtig samtale. Psykologen bruger sin kompetence til at styre samtalen i den rigtige retning – det vil sige den retning, der skal til, for at klienten bliver klogere på sig selv og indser, at han eller hun selv har magten til at ændre på tingene”, forklarer psykolog, Ole Nielsen.

Kognitiv terapi

De metoder, der i dag benyttes til at afhjælpe psykiske lidelser og problemer, altså psykoterapi, følger forskellige “skoler”.

I PSYKON har vi især valgt at bruge den kognitive metode i arbejdet med klienter, hvor det er muligt.

Den kognitive terapi opstod i 70’erne og 80’erne på baggrund af psykologisk grundforskning ved en lang række universiteter i Vesten, og den har opnået stor anerkendelse ved målrettede korttids-behandlinger. I den kognitive terapi analyseres og afhjælpes klientens problemer på basis af den psykologiske viden om sammenhængen mellem:

  • Miljø
  • Adfærd
  • Tænkning
  • Følelser

Betegnelsen ‘kognitiv terapi’ kommer af, at den lægger stor vægt på analysen af klientens tankeverden (kognition) – og dermed adskiller den sig væsentligt fra de tidligere ‘skoler’, bl.a. psykoanalysen.

Hjælp til selvhjælp

Det er karakteristisk for den kognitive terapi – eller kognitiv adfærdsterapi, som den også kaldes – at arbejde med det voksne menneskes aktuelle problemer i tilværelsen og med bevidste eller halvbevidste tanker og følelser. Et af de helt store fortrin ved denne terapiform er, at den styrker personens evne til selv at tage hånd om egne psykiske problemer. På den måde har den en forebyggende langtidsvirkning – klienten får indsigt og metoder til på egen hånd at håndtere sine problemer på en effektiv måde.

“Jeg ved, at nogle klienter forventer, at psykologen skal fortælle dem, hvad de skal gøre. Men det er faktisk ganske uinteressant, hvad psykologen synes. Han eller hun kan ikke vide, hvad der er bedst for klienten, men kan til gengæld stille de spørgsmål, der skal til, for at klienten selv finder ud af det”, forklarer psykolog Ole Nielsen.