Stress som diagnose

PSYKONStress

Som psykologer bliver vi ofte bedt om at forholde os til begrebet stress og til den påståede, voksende udbredelse i befolkningen. Til manges overraskelse er stress faktisk lige så fraværende i de psykologiske fagbøger og artikler, som det er fremtrædende i daglig tale og i medierne. 

Stress er en betegnelse, der har fundet ekstrem udbredelse i hverdagen. Det vrimler med beskrivelser af, hvad stress består i, hvad den kommer af og resulterer i.  Listerne kan findes alle steder og skal ikke gentages her. I PSYKON mener vi, at betegnelsen stress har en tendens til at blive en lidt for forenklet forklaring på komplekse livsvilkår. Undertiden kan der være tale om symptomer på nogle personlige problemer, der endnu ikke er blevet løst. 

En måde at komme videre på

Stress er blevet en markør for en tilstand, der efter vores erfaring rummer noget, der minder meget om protest og appel. Næsten som en ny måde at komme videre på. Stress er et tegn på, at der er noget galt med de forhold, man lever under og den måde, man gennemlever sine vilkår på. Derfor kan stress med fordel anskues som en normalreaktion på ekstreme forhold og kan i bedste fald rumme muligheden for læring og en fornyet påvirkning af ens omgivelser.

Stress-udløsere

Noget, der kan føre til den tilstand, der betegnes stress, er den moderne arbejdsplads forventning om selvledelse. Selvledelse bliver sjældent en succes for de, der ikke sørger for selv at sætte grænser. En udbredt erfaring er, at ingen fortæller dig, når du har gjort det godt nok, og at der altid er arbejde ad libitum, som til enhver tid kan gøres bedre. Ledere har typisk en tendens til at give flest opgaver til de, der aldrig siger nej.

En anden tendens i tiden er, at den økonomiske krise frister arbejdsgiveren til at skærpe arbejdskravene til medarbejderne uden samtidig at øge ledernes evne til at fordele opgaverne tydeligt og hensigtsmæssigt. I kombination med den enkelte medarbejders frygt for fyring kan det blive en usund cocktail.

Stress kan være længe undervejs

For nogle dækker følelsen af stress over en pludselig eksplosion af fysiske og psykiske symptomer. Symptomerne har ofte været længe undervejs, men er blevet tilsidesat som betydningsløse og forstyrrende. En stærkt forsinket ophobning af mange små, oversete naturlige kropsreaktioner vil på et tidspunkt udløse et dramatisk sammenbrud og udfolde sig som en sygdom.

Med til billedet hører, at medarbejdere med høje ambitioner ofte er de første ofre for et urimeligt arbejdspres. Og endnu mere udsat er den medarbejder, som samtidig har tendens til perfektionisme eller lider under et svigtende selvværd, der kun kan stimuleres af ros fra arbejdsgiveren.

Når menneskeligheden forsvinder

Med en stress-diagnose kan det måske endelig lykkes at få adgang til den omsorg og menneskelige interesse for sin person, som den hektiske dagligdag ikke levnede megen tid til. I hverdagen har arbejdsopgaver og organisatoriske mål typisk fyldt så meget, at den nødvendige menneskelighed har været fortrængt. Når svaret er stress, er spørgsmålet derfor også ofte knyttet til mangelfuld ledelseskompetence. Det er og bliver i sidste ende lederens ansvar at skabe et ordentligt arbejdsmiljø.

Hjælpen er nær

En sygdom, en diagnose og en sygemelding kan være medarbejderens sidste udvej i et desperat forsøg på at komme videre med sit (arbejds-)liv. Mere end et enkelt ord skal der ofte ikke til for at definere denne nødvendige overgang, og der er hjælp at hente. Lægen står klar med medicinen – psykologen står klar med samtalen.